Bristle Blaster giver store fordele til NCT Offshore

Det danske selskab NCT Offshore yder en række services offshore såsom udlægning og service af kabler under vand, trenching m.m.

Det er vigtigt for NCT at kunne lave hurtig og effektiv vedligehold på deres skibe, herunder fjernelse af rust og klargøring af overflader til at blive malet. Indtil for nylig har de primært gjort dette ved hjælp af en nålehammer, men dette er en meget støjende proces der giver en række udfordringer.

”Når der arbejdes med nålehammer støjer det så meget at de skiftehold der har fri ikke kan sove for det, hvilket gør det vanskeligt at udføre vedligehold. Derudover giver en nålehammer ikke den rigtige ruhed og dermed opnås dårligere vedhæftning på malingen bagefter” – siger Claus Bendtsen, Vessel Manager.

NCT ledte derfor efter en bedre løsning til dette problem der kunne sikre dem den rette kvalitet i afrensningen og samtidig give dem den ønskede fleksibilitet til at kunne udføre vedligehold på alle tidspunkter.

Løsningen var en Bristle Blaster, som er et slibeværktøj der yderst effektivt fjerner rust og klargør overfladen med den rette ruhed for optimal vedhæftning. Metoden giver samme ruhed og kvalitet som sandblæsning, men samlet i et håndværktøj undgår man støv og forbrug af blæsemiddel. Derudover er brugen af Bristle Blaster meget støjsvag og dermed kan den benyttes uanset om folk sover.

Ved at indføre Bristle Blaster har NCT Offshore opnået en række fordele. De kan færdiggøre arbejdet med at klargøre overfladerne hurtigere og med et meget bedre resultat der sikrer optimal vedhæftning og dermed kvalitet. Samtidig har de opnået stor fleksibilitet og frihed til at udføre arbejdet uanset om det andet hold sover, og dermed opnået bedre udnyttelse af ressourcer.

Hos NCT Offshore er Vessel Manager Claus Bendtsen meget tilfreds med indførelse af Bristle Blaster på deres skibe og glæder sig over kvalitetsforbedringer og besparelserne de har opnået.

Tilbage til oversigt